Om Investering og Seniorbolig
Investering og Seniorbolig A/S er et nystiftet selskab (2021) med et formål om at udbyde attraktive seniorboliger, og skabe rammerne for en god seniortilværelse.
Investering og Seniorbolig er en ny gren af et enkelt og gennemprøvet boliginvesteringskoncept, med fundament i søsterselskabet Investering og Studiebolig A/S, der har mere end 1200 aktionærer.
Vores værdier
1. Respekt
2. Ordentlighed
3. Ordholdenhed
Bestyrelsen

Leif Beck-Fallesen
Uddannet Cand.scient.pol og har erfaring som administrerende direktør og chefredaktør fra Dagbladet Børsen. Leif Beck Fallesen er i dag kendt som økonomisk kommentator på TV2 og agerer yderligere som bestyrelsesformand for Scandinavian Information Audit.

Marie Skovgaard Jørgensen
D.E.U.G. i fransk jura fra Université Panthéon-Assas i Paris (2005), en cand.jur. fra Aarhus Universitet (2011) og blev advokat i 2022. Marie har arbejdet med ejendomsinvestering og ejendomsdrift siden 2014, bl.a. som seniorjurist. I dag driver hun sin egen virksomhed, Marie Skovgaard, hvor hun rådgiver små- og mellemstore ejendomsinvestorer.
Derudover er Marie fast udlejerrepræsentant i Københavns Huslejenævn og lægdommer ved Boligretten på Frederiksberg.

Stefan Birkebjerg Andersen
Cand.phil. i historie fra SDU i 1988 samt diverse lederuddannelser og -kurser, bl.a. fra INSEAD. Tidligere stadsdirektør i Odense Kommune siden 2015, flere direktørposter i kommunen inden da samt ledende stillinger i Kolding Kommune af to omgange siden 2001.








